Ny Træningsplads .....
| Vi er nu kommet så langt med
den nye træningsplads, at lejekontrakten er underskrevet og første års
husleje er betalt. |
| Vores kontrakt lyder på 25
år, heraf er de første 10 år opsigelses fri. Efter 10 år har kommunen
mulighed for at opsige os med 6 måneders varsel. Det er der selvfølgelig
ikke planer om lige nu, og der er da også givet os det indtryk, at vi
sikkert kan være på den nye plads i meget lang tid (Men hvem ved,
måske bliver vi en dag så "rige", at vi kan købe grunden). |
| At kontrakten har den lille
opsigelses klausul har selvfølgeligt også haft indflydelse på
bestyrelsens indstilling til kluhusets opbygning. Vi har valgt at finde en
løsning, som vil kunne forrentes på 10 år. Så vi i værste tilfælde
ikke skal flytte fra pladsen med gæld. Samtidig har vi valgt en løsning,
hvor vi vil kunne demontere det nye klubhus og eventuelt flytte det med. |
| Det nye klubhus vil blive
opbygget over to pavillioner, hver på 4 x 12 m. Disse to pavillioner har
vi placeret ved siden af hinanden med knap to meters mellemrum. Vi vil så
bygge de to pavillioner sammen under et fælles tag, og beklæde
ydervæggene med stålålader. Herved får vi et klubhus på 120 m2, som
kræver et minimum af vedligeholdelse udvendigt, og som, hvis det skulle
blive nødvendig, kan flyttes senere. |
| Ved at fjerne noget af
ydervæggene på begge pavillioner, kan vi lave et stort lokale og et godt
køkken. |
| I den ene pavillion er der to
toiletter, og da der siden vi byggede det gamle klubhus for mere end 10
år siden, er der blevet spurgt, om vi ikke snart skal have rindende vand
indlagt, nu har vi besluttet at få lagt vand ind. Selvom det er ret dyrt
at få etableret. |
| Vores spildvand vil blive
ledt til en opsamlingstank, som så skal tømmes en gang imellem. Så der
bliver ikke mulighed for et ubegrænset forbrug af vand. Der vil
selvfølgelig også komme strøm ind. |
| Alt dette er selvfølgeligt
ikke gratis. Alene de tre poster, el, vand og kloak koster omkring
60.000,- kr, og så kan vi ikke engang se noget af det. |
| Bestyrelsen har opstillet et
byggebudget, som ligger lige under 200.000,- kr. og det er med forventet
rabat på nogle af materialerne. Og selvom vi ikke regner med, at vi har
regnet meget galt, som staten gør ved deres byggerier, så skal vi nok
forvente, at den endelige pris vil passere de 200.000,- kr. |
| Vi har sparet ca. 80.000,-
kr. op til at starte på. Så vi skal have skaffet ca. 120.000,- kr. |
På generalforsamlingen i
januar, blev der givet mulighed for at udstede klubaktier. Det vil vi
selvfølgelig gøre, men det rækker nok ikke. Så vi skal også ud og
søge hjælp ved diverse fonde og sponsorer. Og så må vik trække lidt
på sparekassen.
Vi vil også forsøge at efterlyse nogle af de materialer vi skal bruge.
Det kunne jo være, at der var en eller anden, der tilfældigt ved hvor vi
kan få billigt terressedørs parti, et eller to vinduer med karm, der er
ca. 1 m. bred (opdatering
disse er skaffet 20.10.08), eller
hvor der står et sæt køkken modulr, som man ikke rigtig ved, hvor man
skal gøre af. Det kunne tænkes, at der var en der havde en gennemløbs
brønd til kloak, som man ikke har kunnet få sig til at smide ud. |
| I det hele taget har I nogle
byggematerialer, som egentligt bare står og fylder op, så lad os det
vide, for det kunne være, at vi kan bruge dem til det nye klubhus. |
| Pavillionerne er sat på
pladsen, men da vi ikke har byggetilladelse endnu (opdatering
er kommet 20.10.08) kan vi
selvfølgelig ikke begynde at bygge dem om. |
| Så snart at byggetilladelsen
er i hus, får vi brug for en del hjælp til at få bygget pavillionerne
om. Her sætter vi vores lid til, at mange af medlemmerne kommer og
hjælper. |
| Er der nogle der har mulighed
for at låne en gummiged, en rendegraver eller en minigraver vil det være
til stor hjælp. |
|
Som I kan se, er der nok at
tage sig til. Vi skal gerne have det nye klubhus klar til jul, for det
gamle skal være væk og den gamle træningsplads ryddet inden
nytår.
Bent |
|
[tomside/retur_knap.htm]
[tomside/timestamp.htm]
|